Two down!!! October 19, 2008

Nu er jeg ENDELIG blevet færdig med min Green Gable. Det er en virkelig dejlig fornemmelse. Nu har den været igang siden februar, så det måtte vist også være på tide. Jeg er lykkelig fordi den passer bare perfekt og garnet er simpelthen dejlig blødt. Ih, hvor er den skøn. Øøøh… hm hm…. Det var sådan set meningen at den skulle have været færdig for flere måneder siden, mens det stadig var varmt nok til at bruge den, men sådan skulle det ikke lige blive…. og heldigvis kommer sommeren jo igen på et tidspunkt

Det var lidt af et postyr at få taget et godt billede. Det blæste en hel del så det var bare med at stå og vente på at der komme et vindstille øjeblik. Ellers ville alle billederne have set sådan her ud:

Lige lidt specs om blusen:

Opskriften er den velkendte GG og garnet er et super lækkert bomuldsgarn som hedder Pima Bomuld, det er købt hos Butik Strik i Hillerød. Jeg har endnu ikke set hvordan det arter sig efter vask, men indtil videre har jeg ingen indvendinger overhovedet. Det er dejligt blødt og lækkert og kommer i et utal af farven. Hvad mere kan man ønske sig???

Nu er jeg endnu et projekt tættere på hende den skønne Diva

At springe ud af skabet…. October 17, 2008

….som strikker. Efter et halvt år på min arbejdsplads er jeg langt om længe sprunget ud og erklæret at jeg strikker.

Det er meget mærkeligt, jeg har først skulle føle mig helt tryg før at jeg har haft lyst til at fortælle det. Hvorfor skal man have det sådan? At strikke er jo et urgammelt håndværk med masser af traditioner, noget man burde kunne udbryde med stolthed at man er. Alligevel har det taget mig et halvt år. Jeg ved ikke om det er mig der er helt ved siden af, men det føles altså som om omgivelserne forventer at hvis man strikker skal man være over de 60, have gåt hår og ens bedste ven skal være en gyngestol. Og det var da også den første bemærkning jeg fik ” det er da kun sådan noget gamle damer gør” hmmmm…. tak for det!

Det er da heller ikke ofte at man ser en pige i 20′erne sidde og strikke, hvilket jeg TYDELIGT kan mærke når jeg hiver pindene frem i toget! Men, men, men nu skal jeg jo heller ikke klage, jeg har det jo faktisk meget nemt… jeg kunne jo have været en mand….. Det havde nok ikke ligefrem gjort det lettere.